Politiet jagter 'Jaguar' hos vennerne

Politiet finkæmmede området omkring Klerkegade, hvor ligdelene blev fundet i påsken. - Foto: Thomas Sjørup
Politiet finkæmmede området omkring Klerkegade, hvor ligdelene blev fundet i påsken. - Foto: Thomas Sjørup
Lyt til artiklen

'Jaguar', sudaneseren, der er efterlyst i forbindelse med det makabre drab på den 41-årige Torben Vagn Jensen i påsken, er fortsat sunket i jorden. Men Københavns Politi er systematisk ved at optrevle og gennemgå den 27-åriges bekendtskabskreds. Teorien er nemlig, at det er venner af 'Jaguar', som holder hånden over ham. »Vi kan ikke sige med sikkerhed, at han er i København, men vi tror det,« siger kriminalinspektør Ove Dahl. Teorien underbygges af, at jo mere politiet kommer rundt i den efterlystes bekendtskabskreds, jo mere tyder alt på, at det er i København at hans netværk er. »Han har en meget stor bekendtskabskreds, men mest i København og omegn. I princippet kunne han godt have taget over broen til Sverige eller taget til Tyskland, men hans netværk er her, så jeg tror det ville knibe for ham at gemme sig et andet sted«, siger Ove Dahl. Amerikaner tavs For en uge siden blev den anden efterlyste, en 34-årig amerikaner, varetægtsfængslet. Lige efter fængslingen ville han ikke udtale sig, og den linie har han fulgt siden, selvom der dog er kommet en lille dialog i gang. »Der er ikke helt radiotavshed, men han vil ikke sige noget konkret«, siger Ove Dahl, der gennemsnitligt har omkring 10 mand på sagen. »Men der er alt mellem 4 og 15 mand på sagen ad gangen. Det kommer an på, hvad vi lige har at gå efter«, siger kriminalinspektøren.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her