Dagen før statsministeren, kronprinsparret og en gruppe pårørende skal deltage i den officielle mindehøjtidelighed for flodbølgeofrene i Thailand, viser det sig at flere af de danske overlevende er blevet traumatiserede og angste efter at have deltaget i gruppeterapi. Det fortæller krisepsykolog Anette Dam Lorentzen fra Falck Healthcare. »Vi har mødt et forbløffende stort antal klienter, der har oplevet, at når de sad i gruppesamtaler, som typisk bliver foranstaltet af amterne, men også i selvhjælpsgrupper, så blev de så dårlige, at de blev nødt til at søge hjælp bagefter. Nogle af dem får stadig hjælp i dag«, siger hun til Ritzau. Flere overlevende fortæller i følge krisepsykologen om angst og flashbacks fra tragedien. Mange føler sig mere sårbare, angste og deprimerede. 400 danskere har bedt om hjælp Omkring 400 danskere har oven på flodbølgekatastrofen henvendt sig telefonisk til amternes kriseterapeutiske beredskab. 200 har været til akut samtale og ca. 100 har været i samtaleterapi. Hvor mange, der har fået det værre efter terapien, vides ikke. I Norge vurderer en anerkendt psykolog, der har arbejdet med de norske flodbølgeofre og pårørende, at op mod halvdelen reagerer kraftigere end forventet oven på voldsomme katastrofer. I morgen deltager statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og kronprinsparret sammen med en gruppe pårørende i den officielle mindehøjtidelighed for ofrene i Thailand.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























