Domstolene får flere og flere straffesager. Stigningen er så voldsom, at det kan gå ud over sagsbehandlingstiden. For andet år i træk er antallet af straffesager steget markant. I 2004 voksede bunken med seks procent, og året før var stigningen på 10 procent, oplyser Domstolsstyrelsen fredag. Og direktøren advarer om, at ventetiden kan blive længere. »Presset på domstolene er steget, og vi ser nu de første tegn på, at det store antal sager kan påvirke sagsbehandlingstiden for straffesager i negativ retning«, siger direktør Bent Carlsen.
Boom i straffesager fortsætter
Lyt til artiklen