Danmark er bekymrende langt fra at leve op til sine forpligtelser i Kyotoaftalen, som er FN's klimaprotokol. Det viser en opgørelse over Danmarks samlede udledning af CO2 og andre drivhusgasser, som Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) netop har offentliggjort. Målingerne viser, at Danmark siden 1990 ikke har reduceret sit faktiske udslip af CO2. Tværtimod er udledningen steget med seks procent i perioden 1990-2003. Bare i 2003 er der sket en stigning på godt syv procent, oplyser DMU. Denne stigning skyldes dog primært en øget eksport af elektricitet fra kraftværkerne til de andre nordiske lande, forklarer seniorrådgiver Jytte Illerup fra DMU. »Vi har set stigninger før, men problemet er, at man ikke samtidig ser en faldende tendens«, siger Jytte Illerup til Ritzau.
Danmarks udslip af drivhusgasser stiger
Lyt til artiklen