Næste gang knægten får halsbetændelse eller en byld i bagen, er det ikke sikkert, han slipper med en tur til lægen og en recept på penicillin. Måske bliver hele familien og den nære omgangskreds kontaktet af en hygiejnesygeplejerske og sat på en kur med næsesalve, kropsvask i chlorhexidinsæbe, intensiv forårsrengøring af hus og møbler samt tøjvask i fem dage. Tåler antibiotika Det har man gjort i Nordjylland siden år 2000, hver gang man er faldet over et tilfælde med bakterien MRSA - en stafylokok, der kan tåle de fleste antibiotika. Og derfor indtager Nordjylland særstatus i Danmark, hvor antallet af MRSA til forskel fra resten af landet er faldende. Sundhedsstyrelsen modtog i fjor et nødråb fra flere mikrobiologer over et alarmerende antal MRSA-tilfælde i Danmark. Siden år 2002 er antallet steget fra under 100 til næsten 600 i 2004. Og det alvorlige er ikke bare antallet. Hvor bakterien tidligere kun har kunnet klare sig i hospitalsmiljøer, dukker de nye bakterier op i folks hjem, hvor de ser ud til at klare sig glimrende. På den baggrund har Sundhedsstyrelsen bedt en arbejdsgruppe om at komme med anbefalinger til et beredskab til at imødegå problemet. Beredskabet skal være på plads til sommer. Og en af anbefalingerne kan være inspireret af fremgangsmåden i Nordjylland, siger afdelingslæge på Danmarks Serum Institut, Robert Skov, »Det har i hvert fald vist sig effektivt«, siger Robert Skov, leder af stafylokokovervågningen og en af de personer, der skal anbefale Sundhedsstyrelsen, hvad den skal gøre ved problemet. Internationalt problem I mange år har man troet, at problemet med de resistente bakterier MRSA var under kontrol, men det ser nu ud til at være løbet løbsk. Mønstret er kun alt for velkendt i mange andre europæiske lande, i Asien og ikke mindst i USA, hvor flere end 100.000 personer hvert år dør af infektioner med MRSA. »Dette problem er det største inden for sundhedsområdet på verdensplan«, siger Robert Skov: »Og til forskel fra virus, som er meget i fokus for tiden på grund af fugleinfluenzaen, er dette meget håndgribeligt. De kæmper virkelig op ad bakke i USA og i England og har meget svært ved at få kontrol over situationen til forskel fra os. Hvis vi reagerer hurtigt, har vi måske en chance for at holde kontrol med situationen«. Hvor meget et nyt beredskab kommer til at påvirke den enkelte dansker, vil styrelsen ikke udtale sig om. Men ifølge hygiejnesygeplejerske Tina Urth fra Nordjyllands Amt er folk kun glade for, at hun henvender sig, når problemet opstår. »Det er ikke så slemt. Når vi kommer i gang, handler det mest om at gøre rent. Vi smider hver især 25 millioner hudceller per dag på gulvet i møblerne og i vores tøj, og de skal væk. Det er dem, vi kan skrive søde beskeder til hinanden i med pegefingeren, når der skal gøres rent - du kender dem godt. De kan være fyldt med stafylokokker«, siger hygiejnesygeplejerske Tina Urth.