Regeringspartier åbner for vejafgifter

Roadpricing i København er en realistisk mulighed, mener trafikordførere fra V og K. - Foto: Camilla Stephan
Roadpricing i København er en realistisk mulighed, mener trafikordførere fra V og K. - Foto: Camilla Stephan
Lyt til artiklen

For første gang er regeringspartierne begyndt at tale åbent om at indføre satellitbaserede vejovervågningssystemer, også kendt som roadpricing. »Det er noget, der ligger og summer - og i mit hoved summer det meget. Men hvordan det skulle være, om det skal være på landsplan eller kun i København, det er vi ikke kommet til nogen konklusion på endnu«, siger Karsten Nonbo, (V) formand for regeringens Færdselssikkerhedskommission og medlem af Folketingets trafikudvalg. »Det er vejen frem, hvis vi vil sikre, at det ikke bliver én lang kø inde i København, og det vil også være en fordel for fodgængere, cyklister og miljøet«, siger den konservative trafikordfører Henriette Kjær, der dog peger på, at der skal laves bedre parkeringsforhold uden for byerne. Biler skal udstyres med chip Princippet i vejafgifter er, at bilisterne betaler efter hvor, hvornår og hvor meget de bruger vejene. En indbygget chip sladrer om bilens færden, og bilisten betaler så efter sin kørsel. Typisk vil det være billigt eller gratis at køre om søndagen, men dyrere at køre i myldretiden f.eks. mandag morgen. Det skal få danskerne til at stille bilen og bruge offentlig transport, hvor det er muligt. En metode, som blandt andet effektivt har aflastet trafikken i London. Trængslen i København er endnu ikke steget til britisk niveau, men koster dog ifølge en rapport fra konsulentfirmaet Cowi årligt samfundet 5,5 milliarder kroner - hovedparten er forsinket erhvervstrafik. Minister er skeptisk Ifølge Karsten Nonbo vil skattestoppet ikke være en hindring for at indføre vejafgifterne, fordi hovedformålet er adfærdsregulering. Andre bilafgifter skal derfor nedsættes. Transportminister Flemming Hansen (K) er imidlertid stadig stærkt skeptisk, oplyser han i en skriftlig kommentar. Ministeren medgiver dog, at der er behov for løsninger af trængselsproblemerne, især i hovedstaden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her