Retten slår fast: Lundin må kaldes 'psykopat'

I 2001 blev Lundin idømt livsvarigt fængsel for drabene på Marianne Pedersen og hendes to sønner. -. Arkivfoto: Claus Lunde
I 2001 blev Lundin idømt livsvarigt fængsel for drabene på Marianne Pedersen og hendes to sønner. -. Arkivfoto: Claus Lunde
Lyt til artiklen

Den tredobbelte drabsmand Peter Lundin - der nu kalder sig Bjarne Skounborg - får ingen erstatning for at blive omtalt som psykopat på lederplads i dagbladet Information. Tværtimod gav Københavns Byret i dag grønt lys for at sætte ordet psykopat sammen med manden, der i 2001 blev idømt livsvarigt fængsel for drabene på Marianne Pedersen og hendes to sønner. Karakterafvigende person Lundin havde anlagt civil straffesag for ærekrænkelse mod en journalist på dagbladet Information, efter at vedkommende i en forsideleder havde skrevet: »Vi er, kort sagt, ikke kliniske psykopater i Peter Lundin-klassen«. Byretten fastslår i dommen, at sætningen skal »forstås som en udtalelse om, at sagsøgeren er et klart eksempel på en psykopat i betydningen karakterafvigende person«, skriver Ritzau. Skal betale sagsomkostninger Herefter påpeger byretten, at de lægelige oplysninger fra straffesagen mod Peter Lundin netop viser, at drabsmanden »i usædvanlig grad er personlighedsmæssigt afvigende og udgør en nærliggende og udtalt risiko for andre«. Endelig afviser byretten sagen ved at henvise til, at fagfolk, journalister og lægfolk i flere medier tidligere har omtalt Lundin som 'psykopat'. Ud over nederlaget i retten skal Bjarne Skounborg betale 12.000 kroner i sagsomkostninger for den frifundne journalist.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her