Der tegner sig et billede af dødt løb mellem de to S-formandskandidater inden det i aften bliver afsløret, hvem der er den nye formand for Socialdemokraterne. DR har lavet en rundspørge blandt socialdemokrater. 250 medlemmer af amtsråd, folketing og hovedbestyrelse, folketingskandidater, amtsformænd, kredsformænd og medlemmer af lokale partiforeninger er blevet spurgt om deres foretrukne kandidat. Frank Jensen får 53 procent af stemmerne, mens 45 procent har stemt på Helle Thorning-Schmidt. De sidste to procent var i tvivl. Med kun 250 spurgte er den statistiske usikkerhed så stor, at der reelt er tale om dødt løb mellem de to kandidater. Foretrækker Thorning-Schmidt Også analyseinstituttet Megafon har for TV 2 lavet en rundspørge. Megafon har spurgt 1.000 vælgere og her peger 52 pct. på Helle Thorning-Schmidt, mens 26 procent peger på Frank Jensen og resten ikke har taget stilling. Det er værd at bemærke, at det er helt almindelige danskere fra hele det politiske spektre, som her er blevet spurgt, og når formanden i aften kåres, er det kun de 54.000 S-medlemmer, der er blevet spurgt. Undersøgelsen viser dog også tydeligt, at Frank Jensen står væsentlig stærkere hos de socialdemokratiske vælgere. Her fører Helle Thorning-Schmidt dog stadig med 49 procent mod Frank Jensens 38 procent. 90 procent har stemt Godt og vel ni af ti af de 54.000 S-medlemmer har afgivet deres stemme, når det præcis kl. 18.55 bliver afsløret, hvem der er ny S-formand. Det sker, når en repræsentant fra Revisionsinstituttet offentliggør afstemningsresultatet ved et arrangement på spillestedet Vega i København. Alle adgangskort til Vega er revet væk, så der vil være fuldt hus, når vinderen får ordet kl. 19.05. Ti minutter senere får taberen lov til at holde en tale.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























