Børnerådet ønsker ophævelse af donor-anonymitet

Lyt til artiklen

Alle børn har krav på at vide, hvem deres far er, og derfor bør danske sæddonorers anonymitet ophæves, mener Børnerådet. Samtidig bør en ny lov forpligte forældrene til at fortælle sandheden, senest når barnet fylder 12 år. »Hvis regeringen virkelig ønsker at ophæve anonymiteten, er man nødt til at gå hele vejen og forpligte forældrene til at forklare barnet, at det er skabt ved hjælp af en sæddonor. Gør man ikke det, vil loven ingen mening give«, siger Klaus Wilmann, formand for Børnerådet. Svenske erfaringer Han henviser til Sverige, hvor anonymiteten blev ophævet i 1985, men hvor kun 10 procent af børnene får at vide, hvem der er deres biologiske far. Ifølge Børnerådet er det principielt forkert at forholde børn en viden, som kan være betydningsfuld. »Der vil altid være andre end forældrene, som kender sandheden, og derfor er der også nogen, som kan tale over sig. Barnet kan meget nemt komme til at fornemme, at noget er galt, når der for eksempel aldrig tales om, at man ligner far«, siger Klaus Wilmann. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mener, i forbindelse med en revision af loven om kunstig befrugtning mener, at meget taler for at ophæve anonymiteten, sådan som et flertal i Etisk Råd anbefaler. Forældre ønsker anonym donor I Landsforeningen for ufrivilligt barnløse (LFUB) er formand Helle Eckeroht uforstående over for sundhedsministerens tanker. »Det vil jo betyde, at man fjerner behandlingstilbuddet til de par, som er barnløse på grund af dårlig sædkvalitet. De vil være nødt til at rejse til udlandet, dels fordi sæddonorerne herhjemme vil sige fra, og dels fordi mange barnløse ikke ønsker en kendt donor«, siger Helle Eckeroth.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her