Færgeskrot skal bremses

Er den udtjente storebæltsfærge 'Kong Frederik IX' på vej til et værft for at blive gjort klar til at sejle med passagerer igen? Eller er det 51-årige skib på vej direkte mod en af de berygtede skrotstrande i Indien? Spørgsmålet er blevet endnu mere aktuelt, efter at det i går kom frem, at skibet nu er nået forbi Cypern i Middelhavet og ikke, som det ellers var planlagt, har kurs direkte til et græsk værft, hvor det skulle renoveres. Netop det forestående værftsbesøg var en af begrundelserne, da den gamle færge i sidste måned fik lov til at forlade Korsør og sætte kurs mod fjerne strande. Minister beklager forløb Nu spekuleres der heftigt i, at færgen alligevel er på vej direkte mod en ophugningsstrand i Indien - som mange færgeeksperter hele tiden har frygtet. Svaret er det kun den nye ejer, der har. Men miljøminister Connie Hedegaard (K) er i hvert fald ikke glad for forløbet, hvor færgen fik lov at sejle, trods kraftig mistanke om at den var på vej til skrotning under horrible arbejdsforhold - i strid med det internationale forbud mod eksport af miljøfarligt affald. Færgen havde blandt andet asbest og kviksølv om bord. Kompetence tilbage til staten Connie Hedegaard har indkaldt Kommunernes Landsforening til møde om sagen 27. april med henblik på at overføre i hvert fald dele af kompetencen fra kommunerne til staten. Det fremgår af et svar fra miljøministeren til SF's gruppeformand, Ole Sohn. Korsør Kommune er blevet skarpt kritiseret, fordi man, blandt andet af frygt for et dyrt sagsanlæg fra de nye ejere, lod skibet - nu omdøbt til 'Frederik' - sejle fra det gamle færgeleje i Halsskov 16. marts i år. En række danske og internationale færgeeksperter havde over for Politiken påpeget, at det stort set aldrig kan betale sig at sætte et så gammelt skib i stand, og at det var overvejende sandsynligt, at køberne - et indisk selskab - i stedet ville benytte sig af de høje priser på stål og andre skibsdele. Kommune manglede dokumentation Efter at færgen var sejlet, kom det frem, at dens gyrokompas ikke virkede, og at Korsør Kommune ikke havde fået dokumentation for, at den rent faktisk var på vej til et græsk skibsværft med henblik på istandsættelse. Og senest har Greenpeace så dokumenteret, at færgen er sejlet forbi Grækenland - 1. april lå den i Limassol i Cypern. Korsør Kommune, der havde fået rådgivning fra Miljøstyrelsen igennem hele sagen, har dog fastholdt konklusionen om, at der ikke var et juridisk holdbart grundlag for at klassificere skibet som affald og dermed tilbageholde det. To mulige løsninger Miljøministeren har forud for forhandlingerne med kommunerne to bud på, hvordan man kan sikre, at skibe ikke sendes fra danske havne til ophugning. »Eksempelvis ved at kompetencen for klassificering af skibe overdrages fra kommunerne til staten, eller ved at der bliver udarbejdet retningslinjer til kommunerne i disse sager«, skriver Connie Hedegaard i svaret til Ole Sohn. Ministeren understreger også, at hvis det konstateres, at 'Frederik' vitterlig sejler til en skrotstrand, vil Miljøstyrelsen politianmelde de ansvarlige. Hun mener, at hele forløbet understreger vigtigheden af de internationale forhandlinger om retningslinjer om ophugning af skibe, hvor Danmark presser på for en stram kurs. Sohn tilfreds med Hedegaards svar Ole Sohn er utilfreds med forløbet, men tilfreds med ministerens svar: »Både fordi hun vil forfølge sagen, hvis skibet ender som skrot, og fordi hun vil søge at finde en bedre og mere effektiv måde at sikre sig mod gentagelser på«, siger Sohn. R: De færreste kommuner har kompetencen Den radikale miljøordfører, Martin Lidegaard, bakker op om overførsel af kompetencen fra kommuner til stat: »De allerfærreste kommuner har ekspertisen til at handle hurtigt og konsekvent, og desuden er der præcedens for, at staten overtager, blandt andet med køleskabe og frysere«, påpeger Lidegaard.