Danskerne får en del sol lørdag og søndag, men det bliver ikke lige så lunt som i forrige weekend, bebuder Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Ifølge vagtchef Mogens Larsen byder lørdag på en del sol, men der er også risiko for en byge her og der. Syv-ti grader Temperaturerne ligger på mellem syv og ti grader, og vinden bliver jævn eller frisk - i Vestjylland dog hård. Natten til søndag byder på regn og op til fem varmegrader. Søndag starter også med regnvej, men op ad dagen klarer det op. Opklaringen begynder i Jylland og breder sig til hele landet, som dagen skrider frem. Temperaturerne bliver de samme som lørdagens.
Kold sol i weekenden
Lyt til artiklen