Hver ottende billist og hver tredje voksne bagsædepassager bruger ikke sikkerhedsselen på trods af, at den kan redde deres liv - på trods af, at den er lovpligtig. Derfor sætter betjentene fra rigspolitiets færdselsafdeling og de lokale politistationer ifølge Ritzau fokus på seleløse bilister i hele landet i den kommende uge. Rådet for Større Færdselssikkerhed anslår, at der hvert år kunne reddes 100 liv og undgås 430 kvæstede, hvis alle bilister og bilpassagerer bruger selerne. Bøden for ikke at spænde selen er på 500 kroner pr. næse.
Politiet jager seleløse bilister
Lyt til artiklen