Foto af efterlyste i Klerkegade-sag

Lyt til artiklen

Københavns politi har i eftermiddag valgt at offentliggøre et foto af den 34-årige amerikaner Jared Heller, der er efterlyst i forbindelse med den såkaldte Klerkegade-sag. Heller er blandt de sidste, der så den 41-årige taxachauffør Torben Vagn Knudsen i live, og politiet formoder, at 'amerikaneren' er indblandet i drabet. Den 41-årige blev i påsken dræbt af knivstik, og hans lig blev efterfølgende parteret og efterladt forskellige steder i Klerkegade i den indre by i København. Gift i Danmark Jared Heller har været gift og bosat i Danmark i flere omgange. Han ankom senest til landet for lidt over en måned siden, oplyser kriminalinspektør Ove Dahl overfor Ritzau. Manden er mellem 175 og 180 cm høj og rødhåret. Han er i dagene før og efter påske set i selskab med den anden efterlyste i sagen, den 27-årige sudaneser med tilnavnet Jaguar, som også ses på politiets foto. Som sunket i jorden Politiets tese er, at de to mænd har begået drabet. Siden i onsdags, hvor politiet fandt frem til den lejlighed i Adelgade i centrum af København, hvor drabet blev begået, har de to mænd været forsvundet. Politiet er i besiddelse af begge mænds pas, og begge mænd er efterlyst nationalt som internationalt via Interpol og i Schengen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her