Delfin- og hvalentusiaster har aldrig haft flere af de store havpattedyr i kikkerterne end i disse år. Vandtemperaturen er steget i Nordsøen, og det har fået fisk, blæksprutter, delfiner og hvaler, der normalt svømmer rundt i de sydligere have, til at søge ind i havområdet mellem Storbritannien og Skandinavien. Engelske forskere fra Newcastle University har i et år fulgt udviklingen i Nordsøen, og observeret hvaler eller delfiner flere end 600 gange. Blæksprutter og kåde delfiner I flere tilfælde har der været tale om den sjældne rissos-delfin, som hidtil har været ekstrem sjælden og kun er set to gange i dansk farvand for 70 år siden. »12 procent af vores 614 observationer af hvaler og delfiner har været rissos-delfin, som hovedsageligt er en varmtvandsdelfin med få tidligere observationer i Nordsøen. Og antallet af almindelige delfiner bekræfter også teorien om, at det skyldes det varmere vand«, siger koordinatoren af projektet, Joanna Stockhill til den engelske avis The Guardian. Samtidig rapporterer både fiskere og sejlere om delfiner, der følger med båden i flokke på op til 250. »Der er ganske mange beretninger, som beskriver delfiner, der følger skibe, gnider sig op ad skroget og forsøger at fange de fisk, der undslipper fiskernes net«, fortæller Joanna Stockhill. Ud over delfinerne fortæller fiskerne om 'uvirkelige' mængder blæksprutter, og der er set et stigende antal spækhuggerne på jagt efter den stigende population af sæler. På udkig De mange sjældne havpattedyr og fisk har man også lagt mærke til i Danmark. »Det har bestemt også dryppet på Danmark. I de danske farvande er der set langt flere delfiner end tidligere - og det skyldes nok både, at der virkelig er kommet flere delfiner, og at flere er begyndt at holde udkik efter dem«, mener Carl Christian Kinze, der er formand for Dansk Havpattedyrforening. Flere delfiner holdt i 2004 til omkring Kolding Fjord, og også flere andre steder i landet blev 'flipper' set. Tilstrømningen af delfiner og det varme vand er dog ikke nødvendigvis noget, vi skal begynde at vænne os til. »Om det her er et permanent tilfælde, er det for tidligt at vurdere. I 30'erne og 40'erne havde man en lignende tilstrømning, så det kan skifte frem og tilbage«, siger Carl Christian Kinze. Lillebælt og Øresund Vil man opleve delfinerne, er chancerne især store i de snævre farvande som Lillebælt og Øresund. Men selv om der er kommet væsentlig flere, skal man væbne sig med tålmodighed og være lidt heldig for at få en delfin at se.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























