De politiske partier vokser

Lyt til artiklen

I øjeblikket bugner partiernes postkasser med indmeldelses-blanketter. Tendensen er større en normalt efter et folketingsvalg, men der er også flere faktorer, der er afgørende for, at folk har fået smag for politik. »Der skal ligesom være en anledning, før folk melder sig ind. Når det går godt, så føler folk ikke noget behov for at gøre noget. Vi oplevede for eksempel en kæmpe medlemsfremgang i 1993 da Schlüter-regeringen gik af og Nyrup kom til. Dér følte folk, at de måtte gøre noget«, siger Venstres partisekretær Jens Skipper Rasmussen til Dagbladet Information. Han forklarer, at folk melder sig ind nu, blandt andet fordi der i forbindelse med strukturreformen sker kommunesammenlægninger, hvor folk gerne vil have indflydelse på, hvem der bliver borgmester i deres kommune. Venstre har ikke nyere medlemstal end 2003, men de melder om, at det 'i øjeblikket vælter det ind med medlemmer'. Folketingsvalg som rekrutteringskampagne Karina Pedersen, adjunkt ved institut for statskundskab på Københavns Universitet, der forsker i politiske partier, bekræfter Skipper Rasmussens forklaringer på den massive politiske interesse. Hun understreger, at der er en generel tendens til, at flere melder sig ind i et parti i tiden omkring et folketingsvalg. Men der er flere faktorer, der spiller ind. »Et folketingsvalg virker som en rekrutteringskampagne, dels fordi der er meget mere opmærksomhed omkring politik. Men folk bliver også engagerede fordi de synes 'nu er det for galt - vi må gøre noget', for eksempel, når der sker et regeringsskifte eller et parti som DF går frem«, siger Karina Pedersen til avisen. Størst medlemsfremgang til Socialdemokraterne Socialdemokraterne, som i dag tæller 52.400 medlemmer, har oplevet den største medlemsfremgang i nyere tid. Partiet har fået 4000 medlemmer siden valget blev udskrevet 18. januar. På et valgår får Socialdemokraterne normalt 5-6000 nye indmeldelser og på andre år, melder godt 3000 sig ind, mens samme antal glemmer at betale årskontingent - partiet får meget få deciderede udmeldelser. Også Enhedslisten har øget deres medlemstal markant. I 2004 havde partiet 2524 medlemmer og i dag er der registreret 3184, mens cirka 1000 nye har meldt sig til, men mangler stadig at betale som kontingent, og tæller derfor ikke som medlemmer endnu.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her