Regninger, der dumper ind af brevsprækken, kan give sved på pandebrasken. Men langt værre er det, når regningen er en rykker, der er tillagt renter, gebyrer og trusler om det ene og andet. For der er mange forbrugere, der er usikre på reglerne om for sen betaling af regninger. Hvornår må et firma kræve renter og rykkergebyrer, når en forbruger betaler for sent? Og hvornår må de sende regningen til inkasso, og hvad betyder det? Nu er der hjælp at hente for forbrugere, der vil kende deres rettigheder og reglerne på regningsområdet. Hersker ukendskab til regler Forbrugerstyrelsen har nemlig i dag lanceret en rykker- og inkassoguide. Den interaktive guide ligger på hjemmesiden www.forbrug.dk, og bag den står Justitsministeriet, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender og Forbrugerstyrelsen. »Hidtil har der hersket et vist ukendskab til reglerne om renter, rykkergebyr og inkasso, og det er ikke hensigtsmæssigt hverken for de erhvervsdrivende eller for forbrugerne. En større bevidsthed om reglerne på området skal medvirke til at få luget ud i de værste tilfælde af dårlig skik på blandt andet rente- og inkassoområdet«, siger jurist i Forbrugerstyrelsen, Ann Lehmann Erichsen . Spørgsmål fylder meget Guiden opfylder et stort behov for forbrugerne, mener Ann Lehmann Erichsen. »Spørgsmål om renter, rykkere og inkasso fylder rigtig meget i Forbrugerstyrelsens Hotline, og derfor er det et stort behov, vi imødekommer ved at samle al information om emnet i en ny brugervenlig guide«, siger hun.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























