Det er en 27-årig sudansk født mand, som politiet nu eftersøger i forbindelse med den bestialske drabssag fra Adelgade i København. »Han er nøglen til, at vi kan komme videre med sagen«, siger kriminalinspektør Ove Dahl. Manden har de sidste par måneder boet i den lejlighed Adelgade 63, hvor politiet mener, at drabet er blevet begået. Taler flydende dansk Den eftersøgte har boet i Danmark så længe, at han taler flydende dansk. Han er sort af hudfarve og går blandt sine venner og bekendte under navnet 'jaguar'. Derfor er det 'jaguar', der er blevet offentliggjort frem for mandens navn, oplyser politiet. Via den 27-åriges omgangskreds har politiet fundet ud af, at manden godt ved, han er efterlyst. Nu håber de, at efterlysningen vil appellere til ham om at melde sig eller udløse et tip. Sunket i jorden I onsdags, hvor gerningsstedet for mordet, blev fundet, var politiet tæt på den efterlyste. »Siden er han som sunket i jorden«, siger Ove Dahl, der oplyser, at den eftersøgte har en andel i drabet, men at det endnu ikke er sikkert, hvilken andel. Politiet har talt med eftersøgt kvinde Politiet har tidligere offentliggjort, at de leder efter flere mænd og en kvinde. Men nu har politiet talt med den kvinde, der har været den formelle lejer af lejligheden, og hun er nu ikke længere interessant i forhold til drabssagen, siger Ove Dahl, der understreger, at næste skridt i efterforskningen er, at finde 'jaguar'. Motivet ukendt Politiet er ikke kommet nærmere et motiv til drabet og den efterfølgende partering af liget. Man ved, at Torben Vagn Knudsen kom en del i det københavnske værtshusmiljø og til tider var på druktur. »Han blev anderledes, når han blev rigtigt fuld. Den side af hans personlighed blomstrede, når alkoholpromillen steg. Men vi har ikke noget, der tyder på, at han var voldelig«, siger vicekriminalinspektør Magnus Andresen til Ritzau. Politiet fortsætter med at lede inden for landets grænser, men vil dog blive udvidet, hvis det bliver nødvendigt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























