Holger K. klappet ud af SF

De karrygule vægge i gymnastiksalen på Lundgaardsskolen i Herning har hørt det før. Mange af de vedholdende partimedlemmer i SF havde også en deja-vu-oplevelse lørdag, da de tog afsked med en mangeårig formand og skulle indstille sig på at vælge mellem to formandskandidater, en rød-rød Villy Søvndal og en rød-grøn Pia Olsen. Selv den gamle rorgænger og formand Gert Petersens stok følte sig hjemme og solidt plantet på trægulvet. Forskudt genudsendelse Men mest af alt var det en forskudt genudsendelse for den afgående formand, Holger K. Nielsen. For 14 år siden blev han i de selv samme kulisser i et snævert opgør med Steen Gade valgt som formand for Socialistisk Folkeparti. Også dengang var der farveforskel på kandidaterne, og røde Holger løb med sejren. Det fremskudte SF-landsmøde - normalt plejer deltagerne at bruge hele bededagsferien og starte campingsæsonen ved at overnatte i telt - er kommet i stand efter SF's valgnederlag i februar. På den baggrund har Holger K. Nielsen valgt at slutte formandskarrieren, og landsmødet ventes søndag for første gang at sende formandsvalget i urafstemning blandt partiets ca. 8.000 medlemmer den næste måneds tid. I sit politiske testamente langede Holger K. Nielsen hårdt ud efter den borgerlige regering i almindelighed og statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i særdeleshed. 'Fogh kortsluttede velfærdsdebat Ikke mindst blev modstanderne kritiseret for at snyde på vægten i valgkampen: »Det lykkedes Anders Fogh fra første dag at kortslutte debatten om velfærd og fordelingspolitik. Hans plan om forbedringer for i alt 24 milliarder kroner var fup fra ende til anden, men det lykkedes ham at skjule cirkusnummeret«, sagde Holger K. indigneret, og det lagde op til en mere principiel kritik af politik anno 2005: »Moderne politik handler i mindre grad om substans og mere om personer, spillet og smarte gimmicks«, sagde han og advarede i næste åndedrag både sit parti og den kommende formand mod at slå ind på den kurs: »Først og fremmest vil vi ikke være særlig gode til det. Hele SF's grundlag bygger på en ideologisk tilgang til samfundet, og modsat andre partier hverken kan eller vil vi smide det over bord af hensyn til magten«. Klassekampen lever Uden direkte at blande sig i formandskampen i et andet parti slog Holger K. også en krølle omkring klassekampen. Det fænomen har den ene socialdemokratiske formandskandidat Frank Jensen netop gjort til sit varemærke. »Klassekampen er ikke død og borte, sådan som højrefløjen i Socialdemokratiet - inspireret af Tony Blair og Anders Fogh - ynder at fremhæve«, sagde han. Derefter gennemgik den snart forhenværende formand en lang række af de sociale, økonomiske og kulturelle uligheder, der ifølge SF-optik fortsat præger det danske samfund. Til kamp for underklassen »Danmark har fortsat en social underklasse, som SF skal slås for«, sagde han og fik solide klapsalver. Og flere anerkendende dunk fra Gert Petersens stok. Samtidig slog han et ordentligt slag for en mere lødig og sober tone i indvandrerdebatten, hvor SF tager stor afstand fra stramninger og 24-års reglen. Og han beskyldte gang på gang Dansk Folkeparti og regeringen for at understøtte en fremmedfjendsk tone i debatten. EU har været Holgers kantede følgesvend i hele formandsperioden. Fra nej til ja til EU I starten som arg modstander, men som fadder til det nationale kompromis i 1993 med de danske forbehold slog SF-formanden ind på en mere blød linje. Den udvikling kulminerede sidste år, hvor Holger K. fik svunget sit parti fra et EU-negativt til et EU-positivt parti. På den kritiske måde, som Holger sædvanen tro altid tilføjer. Selv om salen med 750 SF-medlemmer lyttede intenst, var det vanskeligt både på og mellem linjerne at finde tegn på, hvilken formandskandidat Holger K. vil stemme på, når han får sin stemmeseddel. Først i dag får de to kandidater lejlighed til at tale deres sag over for landsmødet. Holgers gymnastiksal Så gymnastiksalen var Holgers. Dengang for 14 år siden og i høj grad lørdag, hvor bifaldet tordnede mod ham i flere minutter. Selv om store mænd plejer at fælde en tåre i den situation, slog Holgers legendariske beskedenhed også igennem her: Han klappede selv genert med, mens Pia Olsen til gengæld tog sig af det med tårerne.