For 14 år siden var han modstanderen, der tabte til Holger K. Nielsen i kampen om formandsposten i SF. Men lørdag var den tidligere formandskonkurrent Steen Gade at finde forrest i koret af rosende partimedlemmer. Samlende figur Især evnen til at samle et parti, der i EU-politikken såvel som på andre centrale områder var splittet, fik anerkendende ord med på vejen af den nuværende globaliseringsordfører. »Jeg tror, det er en meget vigtig opsummering af, hvad du har anset for en af de vigtigste opgaver som partiformand - at holde sammen på partiet. Og det har du gjort. Det er lykkedes«, sagde Gade i en tale lørdag aften. På hver fløj Han og Holger K. Nielsen har tidligere stået som eksponenter for to stridende EU-fløje i SF. Mens Steen Gade er kendt som ihærdig proeuropæer, anbefalede Holger K. Nielsen et nej ved afstemningerne om euroen i 2000 og Maastrichttraktaten i 1992. Men gennem årene har han skridt for skridt flyttet både sig selv og partiet, som nu anbefaler et ja ved den kommende afstemning om EU's forfatningstraktat. Beskeden person At det er sket som et samlet parti, skyldes ifølge Gade, at Holger K. aldrig har været drevet af personlig ærgerrighed efter magten. »Vi siger i dag tak til noget så fuldstændig ualmindeligt som en personligt beskeden partiformand«, sagde Steen Gade, der fremhævede, at SF i dag er blevet et indflydelsessøgende, økonomisk ansvarligt parti med borgmestre og regeringsmuligheder: »I dag er SF et regeringsdueligt parti. Det er sket under din ledelse. Det har været svært, men er en kæmpesejr for venstrefløjen«, sagde Gade og mere end antydede Holger K. som indlysende ministeremne i en regering med deltagelse fra SF.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























