Stille dansk bøn for paven

Lysene brænder i Bredgade. Der er åndeløst stille i Sankt Ansgar Kirkes smukke, farvestrålende rum. Som holder den katolske domkirke i det indre København vejret. Stilheden afbrydes kun af den dæmpede støj fra bilerne udenfor. Men det er lørdag eftermiddag, og trafikken er behersket. En ung kvinde kommer ind, hun dypper fingerspidserne i karret med vievand ved indgangen, knæler og gør korsets tegn. Så går hun op ad sidegangen, sætter sig på en bænk, gemmer ansigtet i hænderne. Og beder. Bønner for pavens sjæl Som katolikker verden over beder for pave Johannes Pauls sjæl. Kvinden rejser sig og går efter et minuts bøn, knæler igen og går ud i forårssolen. En mand kommer ind. Igen en ung. Samme ritual, vievand, knælen, korsets tegn, bøn. Manden rejser sig og går op til billedet af jomfru Maria og det lille Jesusbarn, der hænger til venstre for apsis og alteret. På bordet foran står tre vaser med friske blomster, hvide fresier og rosa tulipaner. Og en bakke med snesevis af brændende fyrfadslys. Den unge mand tænder et nyt lys. Tre ældre damer kommer ind i kirken. En mand og en kvinde, tydeligvis turister med kameraet hængende på brystet. Små grupper på tre eller fire. Familier. En lind strøm af kirkegængere. Flere lægger vejen forbi Pastor Niels Engelbrecht er sognepræst i Sankt Ansgar Kirke. Sådan har det været, lige siden det stod klart, at paven ligger på sit dødsleje, fortæller han og peger op mod bakken med de tændte lys. »Der er mange flere end normalt«, siger han.