En 20-årig mand fra Irak og en 28-årig mand fra Libanon, begge med bopæl i Greve syd for København, er varetægtsfængslet i henholdsvis to og fire uger efter et godt fire timer langt grundlovsforhør i Roskilde. Politiet sigter dem begge for forsøg på manddrab i forbindelse med en skudepisode i bebyggelsen Askerød ved Hundige. Én af de fængslede kærede fængslingen til landsretten. Uvist om der er forbindelse med andre episoder I en pressemeddelelse fra Roskilde Politi hedder det, at 'skudepisoden har formentlig alene baggrund i nogle uoverensstemmelser mellem de implicerede parter'. Vagthavende ved Roskilde Politi har ikke yderligere oplysninger om sagen ud over, at efterforskningen fortsætter. Det står således ikke klart, om der er nogen direkte forbindelse til to andre sammenstød i det samme område tidligere på ugen. Ofre stadig indlagt Ved episoden blev to personer skudt i maven og en tredje banket med køller. Politiet ikke nye oplysninger om deres tilstand, der nogle timer efter opgøret blev betegnet som 'kritisk, men stabil' for de to førstes vedkommende, mens den tredje tilsyneladende ikke blev så slemt tilredt som de to andre. To er i forvejen fængslet I forvejen har politiet fængslet to mænd på 17 og 18 år efter skyderier ved varehuset Bilka i Hundige syd for København. To dage senere måtte politiet rykke ud til bebyggelsen Askerød i samme område, hvor et større slagsmål var i gang. Otte personer blev anholdt efter denne episode. Ifølge Ritzaus og andre mediers oplysninger er det sandsynligt, at opgørene i Hundige helt eller delvist kan relateres til banden Black Cobras, men det har politiet ikke ønsket at kommentere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























