David Beckham er en arketypisk metroseksuel mand. Han bærer sin forfængelighed uden på fodboldtrøjen, kan være maskulin og alligevel gå med diamantøreringe og posere for fotografen. Men der er langt fra Real Madrids midtbanespiller til de danske mænd. Selv om danskerne generelt har fået flere penge mellem hænderne det seneste år, er det for mange danske mænd stadig en sekterisk beskæftigelse at smøre creme i ansigtet. Hver syvende bruger mere på pleje Kun hver syvende mand, 14 procent, føler selv, at de bruger flere penge på kropspleje i forhold til sidste år. Samtidig bruger en solid andel færre penge. Til sammen giver det kun en lille stigning på fire procent i antallet af mænd, der ofrer flere penge på at pleje sin krop. Og antallet af mænd, der impulskøber kropspleje, er faldet. Det viser en undersøgelse af danskernes forbrugsvaner foretaget af analyseinstituttet Webpol for Politiken. »Med dette er der banket en pæl igennem myten om den metroseksuelle mand: Det er et overdimensioneret, medieskabt billede«, siger Filip Lau, sociolog og partner i innovationsfirmaet Kontrapunkt R&B. Kvinderne lægger stadig større afstand til mændene, når det gælder dagcreme, ansigtsvask og skønhedsbehandlinger. Cirka en fjerdedel af kvinderne har skruet op for forbruget i forhold til sidste år. Flere impulskøb Kvinderne impulskøber også langt mere: Hver tredje kvinde nikker ja til, at de impulskøber kropspleje, mens under hver tiende mand føler sig specielt spontan på det område. »Det kan godt være, at mænd i England kan finde ud af at bruge penge på kropspleje. Men de danske mænd kan altså ikke«, siger Filip Lau. Danskernes forbrug stiger i de helt kønsklassiske kategorier: Mens kvinderne dalrer rundt i tøjbutikkerne, smutter mændene over og kikker på computere. 'Mænd har da en ansigtscreme »Det er da ærgerligt, at vi ikke ser et væsentligt fremskridt. Man skal selvfølgelig bevare sin mandighed, men man scorer altså bedre, hvis man er en lækker mand, der lige har fået et skrub på huden«, siger stilkonsulenten Uffe Buchard. Reklamerne for ansigtsvask og skrubbecreme, der skal få de danske mænds øjne op for gå i gang med at pleje sig selv og deres udseende, har foreløbig et lille publikum i Danmark. Det undrer Uffe Buchard. »Jeg møder stadig mænd, der ikke har en ansigtscreme. Jeg kan slet ikke forstå, at de ikke værdsætter det - det er jo så rart at bruge det to gange om dagen. Jeg har faktisk lidt ondt af dem«, siger Uffe Buchard, der ikke vil undvære sine egne cremer - der er fra de luxe-mærket Själ. Et spørgsmål om tid Han tror, det er et spørgsmål om tid, inden de danske mænd får øjnene op for skintonic, øjencreme og en god manicure. Og Webpols undersøgelse viser da også, at det er danskere op til 35 år, der forbruger markant mest. »Jeg ser det helt vildt meget i udlandet, og yngre fyre gør virkelig noget ud af sig selv. Det kommer snigende«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























