Politifolk bør ikke udnytte deres position til at gøre tjenester for privatpersoner. Det var baggrunden for, at anklager Henrik Aagaard i dag krævede en erfaren politimand idømt en ubetinget fængselsstraf. Den 44-årige politiassistent er tiltalt for at have givet ammunition og oplysninger fra Politiets Centrale Registre til en række af sine bekendte. Nægter sig skyldig Politimanden nægter sig skyldig i hovedparten af anklagepunkterne. Hans forsvarer mener, at politimanden bør frifindes for anklagerne, mens anklageren procederer for, at politimanden idømmes en ubetinget fængselsstraf. Politimanden erkender, at han enkelte gange har søgt i politiets registre i strid med reglerne. Han nægter dog anklagerne om, at han blandt andet skulle have stjålet ammunition under sin udstationering for FN i Kosovo.
Betjent anklages for salg af ammunition
Lyt til artiklen