Henrik Dam Kristensen kommer nu Poul Nyrup Rasmussen til undsætning.
Nyrups heftige ordvalg i kritikken af formandskandidat Frank Jensen er faldet store dele af partiet for brystet, men de hårde ord har en dybere forklaring. Kæp i hjulet
Frank Jensen var ifølge Nyrupfløjen med til at spænde ben for en af Poul Nyrup Rasmussens største politiske satsninger, nemlig kampen for at få Danmark med i euroen i 2000.
Den valgkamp fik en kæp i hjulet, da Frank Jensen sammen med Svend Auken og daværende trafikminister Jacob Buksti såede tvivl om det kloge i Nyrups strategi.
»Der er ingen tvivl om, at eurokampagnen selvfølgelig for Poul Nyrup Rasmussen betød meget. Det gjorde den også for mig, som var udset til at trække den i land. Der skete mange ting undervejs, men det var ikke godt for kampagnen, det var nærmest ubehageligt for kampagnen, at der undervejs blev en diskussion om, om nu også ledende ministre bakkede op. Det var i sig selv med til at køre kampagnen af sporet«. Hvor stor en del af skylden for nejet til euroen har så Frank Jensen?
»Jeg vil ikke begynde at måle skyld ud i forhold til hverken den ene eller anden. Jeg kan bare se, at der var mange ting, som ikke gik, som de skulle. Den diskussion var en af dem, men der var også andre«, siger Henrik Dam Kristensen. Vred Frank Jensen
Frank Jensen er rystet over, at der nu bliver trukket historier frem om påstået illoyalitet.¨
»Det har jeg ikke nogen kommentar til. Overhovedet ikke. Det er godt nok utroligt«, siger Frank Jensen, der hidtil i sin kampagne har lagt stor vægt på, at han har været loyal over for de tre formand, han har arbejdet under.
Frank Jensen:
»Jeg vil tale om fremtiden. Nu skal vi se at komme videre, og det synes jeg også, at Henrik Dam og Poul Nyrup Rasmussen skulle«. Ingen kommentarer
Poul Nyrup Rasmussen selv ville tirsdag for anden dag i træk ikke sige noget, og heller ikke den anden formandskandidat, Helle Thorning-Schmidt, vil sige spor.
Tirsdag havde Socialdemokraterne det første gruppemøde efter den dramatiske påske. På mødet blev Nyrups ord om, at Frank Jensen ikke har format, ikke nævnt, men uden for lokalet var medlemmerne mere villige.
Blandt andet brugte Svend Auken disse ord om sin gamle fjende Nyrup, der selv vippede Auken som formand i 1992. Dybt uretfærdigt
»Det har ikke været noget godt kapitel i Socialdemokratiets historie. Det er dybt uretfærdigt, hvad der er blevet sagt. Men jeg ønsker ikke at deltage i nogen polemik på det grundlag«, sagde Auken.
En anden af Frank Jensens støtter, Carsten Hansen, var endnu mere direkte i sin kritik. Han forstår ikke, at Nyrup kunne have Frank Jensen siddende som både forskningsminister og justitsminister op gennem 1990'erne, når han nu påstår, at Frank Jensen er uden format.
»Hvis Nyrup mener det, han siger nu, og har ment det gennem alle årene, så var der et eller andet galt med hans lederskab. Så jeg er ikke sikker på andet, end at det er opfundet til lejligheden«, sagde Carsten Hansen. Frygter for fremtiden
Partiets store håb for fremtiden, Mette Frederiksen, frygter direkte for partiets fremtid:
»Hvis denne fløjkamp fortsætter, så tror jeg ikke, at Socialdemokratiet kan overleve. Det er så opslidende, og der er brugt så mange kræfter og tid på internt kævl i stedet for på politikudvikling og få væltet en borgerlig regering«.
Den store beklagelse fra Frank Jensens fløj falder Jan Trøjborg for brystet. Han støtter klart Helle Thorning-Schmidt og mener, at Frank Jensen bare skal rejse sig og kæmpe. Det hele er efterhånden blevet en anelse for sart.
»En socialdemokratisk partiformand, en socialdemokratisk statsministerkandidat kan ikke gå rundt og være sart og synes, at det er synd for én«, sagde Jan Trøjborg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























