Unges misbrug styres af 'de andre'

Sæt en række skoleklasser med 12-14-årige elever til at diskutere rygning, og et år efter drikker de mindre, ryger mindre hash, begår mindre hærværk og småkriminalitet og er mindre tilbøjelige til at mobbe hinanden end deres jævnaldrende i klasser, som ikke har været igennem samme proces. Det lyder utroligt, men det er ganske vist, viser et forsøg fra Ringsted Kommune. Her har en gruppe forskere med kriminologen, professor Flemming Balvig i spidsen afprøvet en forebyggelsesmetode, som går ud på at bearbejde de unges forestillinger om, hvad der er normal adfærd i deres aldersgruppe. Overdrevne forestillinger Forsøget omfattede 24 skoleklasser på 5. og 6. klassetrin, hvoraf de 11 var kontrolklasser, hvor man blot målte på elevernes forestillinger og adfærd, mens man ikke greb ind. De andre 13 var direkte forsøgsklasser, hvor viden om og holdninger til rygning blev bearbejdet i løbet af en enkelt skoledag, som mundede ud i en 'klassens aftale' om at forebygge rygning. Børn og unge har en vildt overdrevet forestilling om, hvor meget deres jævnaldrende ryger, drikker og bruger ulovlige stoffer, viste en indledende undersøgelse, hvor man spurgte til, hvad eleverne troede på de områder. Og når 'alle de andre gør det', føler man sig nemt presset til selv at gøre noget, som man egentlig ikke har lyst til. Få unge rygere For eksempel troede eleverne i en 6.-klasse, at 10 procent af deres jævnaldrende i Ringsted Kommune og 27 procent af de jævnaldrende i København ryger cigaretter hver dag, mens det faktiske tal både i Ringsted og København ligger på under en halv procent. Selv om den direkte påvirkning i skoleklasserne kun handlede om rygning, er det mest usikre resultat af forsøget, om det rent faktisk har betydet noget for børnenes egne rygevaner. Årsagen er, at der er så få i den alder, som overhovedet ryger, at det er svært at lave holdbar statistik på. Små forskelle »Men ser man på alkoholvanerne og hashforbruget, er der en helt klar forskel på de egentlige forsøgsklaser og kontrolklasserne. Den samme tendens finder man i udbredelsen af for eksempel mobning, hærværk og andre former for kriminel adfærd«, siger antropolog Lars Holmberg, medforfatter til bogen om 'Ringsted Forsøget'. »Hver for sig er der måske tale om små forskelle, men når tendensen er den samme på alle områder, kan det ikke være tilfældigt: Risikoadfærden er klart mindsket i forsøgsklasserne i forhold til de kontrolklasser, de sammenlignes med«. Hvordan kan det være, når forsøget kun drejede sig om rygning?

»Det er også overraskende for os. Men forklaringen må være, at det dybest set handler om kendskab til sociale overdrivelser. Som ung har du nogle formodninger om, hvad der er normal adfærd, og du vil gerne leve op til de forventninger, du tror, at de andre har til dig. Når dine formodninger så på et enkelt område som for eksempel rygning viser sig at være vældig overdrevne, så overføres den viden til et mere bredt plan. Det bliver nemmere at lade være med at gøre noget, som man egentlig ikke har lyst til, men ellers ville have gjort, fordi man troede, at det var normalt«, siger Lars Holmberg. »De unge er blevet meget mere bevidste om, at de ikke behøver at tro på alt, hvad de andre fortæller mandag morgen, og det smitter af på deres egen adfærd«, siger Lars Holmberg. Han mener, at resultaterne er så klare, at alle skoler burde tage metoden til sig. Det Kriminalpræventive Råd er på baggrund af 'Ringsted Forsøget' ved at udarbejde materiale, som kan bruges i skolerne.