Efter at den 41-årige taxichauffør Torben Vagn Knudsen i går blev identificeret som den dræbte og parterede, der blev fundet i flere dele i påsken, er efterforskningen nu sporet ind på at finde ud af, hvem der stod bag det grove mord. Politiet leder efter 'en amerikaner' og en dansktalende asiatisk mand, der blev set sammen med den 41-årige taxichauffør Torben Vagn Knudsen klokken syv langfredag morgen. Dræbt af knivstik Torben Vagn Knudsen blev i påsken dræbt af knivstik, og hans lig blev skåret i stykker med en sav og efterladt i Klerkegade og Adelgade i København. Vidner har fortalt politiet, at den dræbte forlod Andys Bar i Gothersgade sammen med en amerikaner - eller i hvert fald en engelsktalende mand - og en asiatisk udseende mand, der talte dansk. De tre drejede til højre ned ad Gothersgade i retning mod Nyhavn, og her ender sporet foreløbigt, oplyser kriminalinspektør Ove Dahl fra drabsafdelingen til Ritzau. Politiet vil gerne tale med de to mænd, eller folk der kender noget til dem. Boede i sin bil Politiet vil også gerne have hjælp til at finde den dræbtes bil. Man har den taxi, som Torben Vagn Knudsen kørte i, men hans egen bil er væk. Det drejer sig om en mørkegrå todørs Opel Kadett 1,6 fra 1991 med nummerpladen: SJ 30 223. Bilen er interessant, fordi Torben Vagn Knudsen muligvis har boet i den, siden han flyttede fra sin kæreste for to uger siden - den 17. marts. Endelig er drabsafdelingen også interesseret i at høre fra folk i området omkring Klerkegade og Adelgade. Mangler fortsat gerningsstedet Obduktionen har vist, at Torben Vagn Knudsen havde flere afværgelæsioner på arme og hænder, hvilket tyder på, at der har været slagsmål i forbindelse med drabet, fortæller Ove Dahl, der er overbevist om, at gerningsstedet skal findes inden for en kort radius af findestederne. »Det skal være der i nærheden. Og der må være nogen, der har hørt noget«, siger Ove Dahl til Ritzau. Drabet og den efterfølgende partering af liget har fundet sted inden for 22 timer. Fra langfredag klokken syv om morgen og til lørdag morgen klokken fem, da de første ligdele blev fundet, I løbet af i dag vil politiet afsøge området med hunde, i håb om at de kan få færten af gerningsstedet.
Lyt til artiklen
Vil du lytte med?
Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.
Få adgang til Politiken LydDenne artikel kræver digital adgang. Køb abonnement på politiken.dk/shop. Allerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Kurt Strand
Cølibat blev afløst af incestuøs grænseløshed
Michael Christensen var »Far«. Nu er han skrevet ud af sin datters liv
Lyt til artiklenLæst op af Kirsten Nilsson
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























