En af landets førende sundhedsøkonomer, professor Kjeld Møller Pedersen, vurderer i en ny analyse, at VK-regeringens stort anlagte sundhedsreform hviler på sandgrund, skriver Berlingske Tidende. Den økonomiske gulerod, som skulle få kommunerne til at øge den forebyggende indsats, vil ikke komme til at virke efter hensigten, siger han i en sønderlemmende kritik mod centrale dele af reformen. Bureaukratiet vil sætte rekorder Kjeld Møller mener tværtimod, at der er udsigt til et dyrere dansk sundhedsvæsen. Bureaukratiet vil sætte nye rekorder med konstante skænderier mellem sygehuse og kommuner, kassetænkning og øgede udgifter til administration. »Intet tyder på, at patienterne får mere sundhed for pengene. Der er intet belæg for at tro, at dette vil fremme kommunernes indsats på sundhedsområdet. Der er behov for betydelige ændringer af dele af reformen. Den hviler på sandgrund«, siger Kjeld Møller Pedersen til avisen. Finansieringen kritiseres Hans kritik er først og fremmest rettet mod finansieringen af sundhedsvæsenet. Reformen lægger op til, at kommunerne skal være med til at betale, hver gang en af deres borgere indlægges eller behandles ambulant på sygehuset eller hos en speciallæge. Men ifølge Kjeld Møller Pedersen er der ingen statistiske analyser, undersøgelser eller hidtidige erfaringer, der kan underbygge, at sådanne tilbud kan erstatte sygehusbehandling på en økonomisk og sundhedsmæssigt forsvarlig måde. Erfaringerne viser, at kommuner med hjemmehjælp på et højt niveau også har forholdsvis mange sygehusindlæggelser. Kjeld Møller Pedersen opfordrer derfor Folketinget til at droppe den del af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.