Politiet i Århus kontrollerede omkring 200 biler, der var forsamlet til en såkaldt "burn-out" - først på Bilkas parkeringsplads i Tilst uden for Århus og senere på Østhavnevej på Århus Havn. Den bizarre interesse for at brænde sin bils dæk af har tidligere været størst i Vestjylland, men via internet har dækafbrænderne fået lidelsesfæller i store dele af resten af landet. Således noterede politiet i Århus dækafbrændere fra hele Jylland og Fyn, da festen stoppede ved 01-tiden natten til lørdag. På det tidspunkt havde politiet spærret Østhavnevej og kontrollerede samtlige køretøjer. Der blev uddelt et antal bøder for mindre overtrædelser af færdselsloven, oplyser vagthavende ved Århus Politi.
200 biler samlet til dækafbrænding i Århus
Lyt til artiklen