Den danske forsvarschef general Jesper Helsø vurderer, at Afghanistan meget vel kan blive det næste store indsatsområde for det danske forsvar. »Jeg tror ikke vi er i Kosovo om tre år, for Kosovo er inde i en positiv udvikling. Jeg tror heller ikke vi er med samme styrke i Irak om fem, fire eller tre år, og på det grundlag kunne det være mulighed for at vi kunne udvide vores engagement i Afghanistan. Afghanistan og Irak hænger sammen, og i Afghanistan er der lang vej igen«, siger Jesper Helsø til Radioavisen. Genopbygger og sikrer fred Forsvarschefen har netop besøgt de danske styrker i Afghanistan, hvor de under NATO's kommando er med til at genopbygge og sikre freden. NATO er efter aftale med den nye afghanske regering ved at overtage opgaver fra amerikanerne, samtidig med at soldaterne går stadig mere ind i genopbygningsarbejdet i samarbejde med statslige og ikke-statslige hjælpeorganisationer. Ønsker en samlet dansk Afghanistan-mission Der er son nævnt allerede danske soldater i Afghanistan. Det drejer sig blandt andet om 40 danske soldater under tysk kommando i den nordøstligste afghanske provins, en mindre og lignende indsats under britisk kommando i naboprovinsen, og to andre missioner for NATO i hovedstaden Kabul. Til sommer kommer den femte mission til, når Flyvevåbnet udstationerer et Hercules-transportfly og 75 mand i Afghanistan. Efterhånden kommer det samlede danske bidrag i landet op omkring 200 militærpersoner. Men det er dyrt at sprede indsatsen. Jesper Helsø ser derfor gerne en mere samlet dansk Afghanistan-mission. Politisk er det bestemt, at Danmark skal kunne udsende 1.000 soldater årligt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























