Frank Jensen: Sig noget, Helle

Frank Jensen mener ikke, at hans konkurrent Helle Thorning-Schmidt har politiske budskaber. - Arkivfoto: Finn Frandsen
Frank Jensen mener ikke, at hans konkurrent Helle Thorning-Schmidt har politiske budskaber. - Arkivfoto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

Hvorfor siger Helle Thorning-Schmidt ikke noget? Sådan spørger Socialdemokraternes anden kandidat til formandsposten i partiet, Frank Jensen. Han forstår ikke, hvorfor hun aldrig kommer med politiske budskaber. »Ud over, at hun vil bryde forliget om efterlønnen, er der ikke kommet politiske budskaber fra hende. Jeg kan ikke se nogen«, siger Frank Jensen om de cirka fem ugers valgkamp om at afløse Mogens Lykketoft. Valgnederlaget var andres skyld Frank Jensen udfald kommer efter, at Helle Thorning-Schmidt nu kritiserer partiet for hele tiden at give andre skylden for valgnederlaget. »De klassiske argumenter med, at den borgerlige lejr havde mere af det hele - penge, presse, spindoktorer - holder ikke. Det er forkert at give de andre skylden. Nederlaget - både i 2001 og nu for nylig - må vi selv tage ansvaret for«, siger hun og har selv en forklaring på den tabte magt. »Vi bliver stadig opfattet som om, vi er på systemets side. Vi skal være meget mere offensive og tale borgernes sag«, siger hun og kommer med et eksempel: Folkets bekymring »Vi har sluttet os alt for nølende til 24-års reglen og slet ikke anerkendt den bekymring for familiesammenføringer, som der faktisk er ude blandt folk. De er reelt bekymret for, at vi er i gang med at skabe en underklasse af mennesker med indvandrerbaggrund«, siger hun. Kritikken rammer afgående formand Mogens Lykketoft lige i mellemgulvet. På valgdagen, sagde han nemlig: »Det er en valgkamp drevet af penge. Og havde vi haft lige så mange penge, så havde vi nemt slået dem«. Frank Jensen er slet ikke enig i, at partiet bare giver andre skylden. »Nej, det synes jeg ikke... Jeg synes, at Helle Thorning-Schmidt skulle mene noget politisk, så vi kunne få en debat i stedet for at skyde på alle mulige andre«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her