En af de sidste dage af januar i år skete det igen: Tolderne i Kastrup Lufthavn fandt et nyt eksempel på, at der svindles systematisk med grønlandske tupilakfigurer. D Denne gang var det kaskelottænder på vej til Grønland, pakket ind i en dansk avis. Dansk nøl Det får eksperter til at kritisere de danske myndigheder for nøl i den internationale svindelsag. Handel med produkter fra kaskelothvaler er en klar overtrædelse af CITES-konventionen om truede dyr, og i denne sag er der tillige tale om bedrageri. Nogle tupilakker udskæres nemlig uden for Grønland og smugles så ind i Danmark - og måske Grønland - hvor de sælges dyrt som grønlandsk husflid. »Sagen risikerer at skade Grønlands omdømme«, mener Jens Peter Lange, formand for den grønlandske miljøorganisation UPPIK. Vold mod kunst Biolog og rådgiver i international naturforvaltning Thor Hjarsen peger på, at sagen både går ud over miljøområdet, turistsektoren og kulturen. Ud over at forøge truslen mod kaskelotterne, kan handlen og falsknerierne underminere den betydelige indtægtskilde, tupilakkerne er, og gøre vold på inuitternes væsentligste kunstneriske udtryk. »Det er besynderligt, at de danske forhandlere stadig ikke er stoppet, selv om man kender deres identitet«, siger Hjarsen, der blandt andet henviser til, at en internet-hjemmeside, Skov- og Naturstyrelsen gjorde politiet opmærksom på for næsten to år siden, fortsat udbyder tupilakker. I bunden af Buddha Den store tupilaksag begyndte i oktober 2002, da en 44-årig jysk mand på vej til Bali fik konfiskeret 106 kaskelottænder i Københavns Lufthavn. I februar året efter fandt toldvæsnet ni udskårne tupilakker i en postforsendelse fra Bali til en antikvitetshandler i Jylland. Torsdag 8. maj 2003 kom så gennembruddet: I en slidt rygsæk fandt tolderne i Billund 20 tupilakker inde i hulrummet på en Buddha-statue, som havde vakt mistanke, fordi der stak noget tape ud fra bunden. Manden med rygsækken var kommet via Kina og Amsterdam fra Bali. Fundene pegede alle i samme retning: Nogle sendte uforarbejdede kaskelottænder til Bali, hvor de blev udskåret og sendt tilbage til det danske rigsfællesskab. Begge veje Siden har det vist sig, at smuglerierne efter alt at dømme går begge veje, så der også sendes ulovlige kaskelottænder til Grønland. Fidusen var - og er - i alle tilfælde, at handelsforbuddet har gjort kaskelot-tupilakker uhyre eftertragtede. En figur kan sælges for op mod 6.000 kroner. Efter at Politiken fortalte om sagen i maj 2003, gennemførte politiet en række ransagninger i Jylland. Her fandt man figurer, der lignede dem, toldvæsnet havde opdaget, og som bestyrkede mistanken. Afventer Bali-politi Men bevisbyrden er så vanskelig at løfte, at Københavns Politis afdeling for miljøkriminalitet i dag ikke er kommet ret meget længere. »Jeg medgiver, at sagen er langvarig, men den er også meget svær. Vi skal have eksperter til at se på hver enkelt figur for at finde ud af, om den virkelig er udskåret på Bali - eller på Grønland. Og om det rent faktisk er kaskelot«, forklarer kriminalinspektør Hasse Jakobsen. Dertil kommer, at den formodede hovedmand efter alt at dømme gemmer sig i udlandet, og man i månedsvis har afventet internationale meldinger af betydning for efterforskningen, blandt andet fra politiet på Bali. Desuden nytter det ikke noget at gå i retten for at få lukket den mistænktes hjemmeside. »Så vil den blot poppe op under et andet navn, formentlig fra udlandet, hvor vi ikke kan røre den«, siger Hasse Jakobsen, der ikke kan sætte dato på, hvornår han forventer et gennembrud i sagen.