Fire personer er kommet lettere tilskade efter en bus forulykkede på Øresundsbroen. Bussen, der er fra selskabet Säfflebus, var på vej til Danmark, da den tilsyneladende kørte op i en holdende lastbil, oplyser Tårnby politi. Broen blev spærret i begge retninger. Ulykken skete mellem højbroen og Peberholmen. Der blev slået storalarm, og ambulancer fra både Sverige og Danmark rykkede ud. De fire tilskadekomne, hvoraf den ene er chaufføren, er blevet kørt til Glostrup Sygehus og et hospital i Malmö.
Uheld på Øresundsbroen
Lyt til artiklen