Danmark får måske alligevel lov til at kræve lidt grønnere køleskabe, frysere, rengøringsmidler og brandslukkere. Nye harmoniseringskrav fra EU har hidtil truet med at tvinge os til at tillade tre krasse drivhusgasser, som vi ellers ville forbyde fra 2006, fordi de bidrager kraftigt til den globale opvarmning. Men nu er der håb om, at Danmark alligevel kan gennemføre de skrappere miljøregler. Notat baner vejen Et notat fra EU-Parlamentets juridiske tjeneste råder Kommissionen til at flytte drivhusgasserne fra lovgivningen om Det Indre Marked til miljøområdet. Siger kommissionen ja til det, betyder det, at EU-landene ikke længere skal totalharmonisere, men i stedet får pålagt nogle minimumskrav - som man godt kan stramme ud fra hensyn til miljøet. »Det korrekte juridiske grundlag for reguleringen er artikel 175 (miljøområdet, red.) alene«, konkluderer parlamentsjuristerne ifølge Ritzau i notatet. Nederlag til Connie Hedegaard Drivhusgasserne var 14. oktober miljøminister Connie Hedegaard (K) første nederlag på den internationale scene. Efter en fire timer lang debat måtte en frustreret Hedegaard erkende, at Danmark var i klart mindretal. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ministeren. Dels fordi hun er på påskeferie, dels fordi intet endnu er sikkert. Ministerrådets jurister er uenige med Parlamentets, og det betyder, at der skal et betydeligt pres til fra parlamentarikerne, før kommissionen vil overveje at flytte drivhusgasserne. Men det kan parlamentet også levere, vurderer flere danske medlemmer. »Danmark kan vinde slaget i parlamentet. Jeg tager straks kontakt til alle ordførerne«, siger Dan Jørgensen (S), medlem af parlamentets miljøudvalg, der vil kæmpe »med næb og klør« for sagen. Han bakkes op af Margrete Auken (SF) og Gitte Seeberg (K). EU-parlamentet er generelt mere miljøvenligt end ministerrådet og ofte også mere indstillet på, at de enkelte lande skal have lov at have skrappere regler på det grønne område. Miljøorganisationen Greenpeace kalder juristernes udmelding »glædelig«, ikke mindst fordi sagen kan blive principiel. Hvis ikke Danmark får lov at gå længere end andre lande her, bliver det generelt sværere i miljøsager. Lovforslaget om reguleringen af de tre gasser skal til behandling i parlamentet om en måneds tid.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.




























