Politifolk vil gribe hårdere ind over for kriminelle børn

For nylig overfaldt 8-10 drenge først en 16-årig pige og dernæst en 40-årig kvinde ved Sjælør Boulevard i København. Drengene var mellem 13 og 15 år gamle, og trods deres unge alder var nogle af dem allerede særdeles kendte af politiet og de sociale myndigheder. Foreløbig er det kun lykkedes politiet at få fat i en af drengene. »Han er 14 år og en af de typer, som myndighederne skulle have skredet ind over for langt tidligere«, siger politiassistent Bent Haagensen fra Valby Nærpoliti. Grovere kriminalietet i København Han har de seneste ti år arbejdet med at forebygge kriminalitet blandt unge og er så bekymret over udviklingen, at han mener, at myndighederne nu bør gå mere radikalt til værks, end både politiledelsen og justitsminister Lene Espersen (K) er parate til. »Vi ser, at børn under 15 år oftere begår kriminalitet, og at kriminaliteten bliver grovere i København. Vores indtryk er, at de unge direkte spekulerer i, at de ikke kan straffes, fordi de er under 15 år«, siger Bent Haagensen. Derfor foreslår han oprettelsen af en ungdomsdomstol for de 12-15-årige. »De unge skal ikke i fængsel, men de skal mærke en konsekvens af det, de laver. For eksempel at blive pålagt at hjælpe til på et plejehjem eller få forbud mod at gå i byen i weekenderne i en periode«, siger han. Banden er vigtigere Bent Haagensen tager i dag ud og taler med forældre, hvis en mindreårig er kommet i problemer. »Men det har ofte ikke den store effekt. De unge er typisk med i bander, og for dem er det vigtigere, hvad resten af banden tænker, end forældrene«, siger Bent Haagensen. Han får støtte fra sin kollega Rehni Andersen på Station Amager, der også arbejder med kriminalitetsforebyggelse. »Det er meget vigtigt, at de unge mærker en konsekvens tidligere i forløbet. Det mangler i dag«, siger hun. Integrationskonsulent i Københavns Kommune Manu Sareen kalder idéen om en ungdomsdomstol for »genial«. Mange af de kriminelle mindreårige er af udenlandsk herkomst. »Det vil være et stærkt signal til både den unge, forældrene og resten af samfundet om, at vi tager problemerne alvorligt. I dag sker det for ofte, at myndighederne ikke griber ind i tide«, siger Manu Sareen. 900 hjemmebesøg Derimod er både chefkriminalinspektør i Københavns Politi, Per Larsen, og justitsminister Lene Espersen (K) imod at etablere en ungdomsdomstol. »Politiet skal være bedre til at bruge de redskaber, som de allerede har. For eksempel at møde op hjemme hos forældrene allerede første gang, den unge begår kriminalitet«, siger Lene Espersen. Bent Haagensen mener, at erfaringerne viser, at det netop ikke er nok. »Alene i København har vi omkring 900 hjemmebesøg om året. Jeg kan bare konstatere, at i en del af tilfældene fortsætter den unge med at lave kriminalitet alligevel«, siger han.