Briter vil ikke ophæve våbenembargo mod Kina

Lyt til artiklen

Netop som udenrigsminister Per Stig Møller (K) i al hemmelighed vil give dansk accept til en ophævelse af den europæiske våbenembargo mod Kina, trækker Storbritannien nu igen i den modsatte retning. Forud for EU-topmødet i Bruxelles citerer den britiske avis Financial Times diplomater for, at støtten til en ophævelse daler, og at Storbritannien vil have sine gamle allierede, de skandinaviske lande og Holland, til igen at stramme kursen. Spørgsmålet udskydes På fransk pres har EU ellers lagt op til at hæve embargoen inden 1. juli. Det var briterne ved at indvilge i tidligere på året, men nu ønsker London-regeringen ifølge avisen spørgsmålet udskudt til 2006. Den britiske udenrigsminister, Jack Straw, signalerede allerede søndag et kursskifte, da han sagde, at det på det seneste er blevet sværere at argumentere for en ophævelse af EU's eksportbegrænsninger. Baggrunden er manglende fremskridt på menneskeretsområdet samt det faktum, at Kina for nylig vedtog en lov, der ses som et aggressivt træk over for østaten Taiwan. Indført efter masakre I Danmark skal udenrigsministeren med støtte fra Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre have sikret sig mandat til om nødvendigt at sige ja til en ophævelse af embargoen. Den blev indført efter massakren i 1989 på Den Himmelske Freds Plads, hvor studenter demonstrerede fredeligt med krav om mere demokrati i Kina. Per Stig Møller har tidligere fremhævet, at den gamle våbenembargo bliver udskiftet med et nyt adfærdskodeks for våbeneksportører. Det nye kodeks ser imidlertid ud til at blive ganske frivilligt. USA har modsat sig en ophævelse af embargoen af frygt for, at kineserne får fat i avancerede våben, som øger risikoen for krig med Taiwan.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her