Russisk general undgår anholdelse i Danmark

Anatolij Kulikov (midten) opfordrede tidligere på dagen de danske myndigheder til at anholde ham, hvis der var en årsag til det. - Foto: Martin Lehmann
Anatolij Kulikov (midten) opfordrede tidligere på dagen de danske myndigheder til at anholde ham, hvis der var en årsag til det. - Foto: Martin Lehmann
Lyt til artiklen

Støttekomitéen for Tjetjenien fik ikke noget ud af sin politianmeldelse af den russiske general Anatolij Kulikov for krigsforbrydelser. For det er slet ikke muligt, at retsforfølge generalen i Danmark, vurderer Statsadvokaturen for særlige Internationale Straffesager, der afviser at indlede en straffesag. »De påståede forbrydelser er begået i Tjetjenien. Anatolij Kulikov er russisk statsborger og har ikke bopæl i Danmark. På den baggrund er det vores vurdering, at sagen ikke kan gennemføres ved de danske domstole, og derfor har jeg besluttet at indstille efterforskningen«, siger statsadvokat Birgitte Vestberg ifølge Ritzau. Det var Dansk Institut for Internationale Studier, der havde inviteret Kulikov til København for at tale om terrorbekæmpelse. Støttekomitéen for Tjetjenien mener, at Kulikov bærer det overordnede ansvar for et angreb på byen Samasjki i Tjetjenien i april 1995. Et angreb, som kostede flere civile livet. Anatolij Kulikov forsvarer angrebet, som han kalder »likvideringer af banditgrupper«. Den russiske general mener ligeledes at oplysningerne, der er kommet frem i Danmark er »ensidige«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her