Folketingets jurister har banet vejen for, at tinget kan tildele justitsminister Lene Espersen (K) en såkaldt næse for at have givet vildledende svar i Dan Lynge-sagen. Et flertal i Folketingets retsudvalg mener således, at justitsministeren ikke gav et retvisende svar, da hun i 2002 oplyste, at politiet ikke havde kontakt til Dan Lynge, selv om Politiets Efterretningstjeneste (PET) i forskellige sammenhænge var involveret i indsatsen mod rockerkriminalitet. Det på trods af, at der faktisk havde været forbindelse mellem PET og Dan Lynge, og at efterretningstjenesten havde udbetalt penge til ham. Foregribende næse Retsudvalget besluttede i december 2004 at bede Folketingets Lovsekretariat vurdere, om en eventuel næse til Lene Espersen ville foregribe arbejdet i Dan Lynge-undersøgelseskommissionen. Kommissionen skal nemlig blandt andet undersøge, om Justitsministeriet har afgivet forkerte oplysninger til Folketinget om kontakterne mellem Dan Lynge og politiet. Lovsekretariatet skriver imidlertid i et notat til retsudvalget, at selv om der ikke er fortilfælde for lignende overlapninger, så er der ikke noget til hinder for, at »Folketinget kan vælge at udnytte sin grundlovsumiddelbare ret til at udtrykke kritik af en ministers forhold uanset en verserende kommissionsundersøgelse om samme forhold«. En sådan kritik er det, der i daglig tale kaldes en næse. Skal afhøres 26.april Dan Lynge-kommissionen skal undersøge og redegøre for politiets samarbejde med den tidligere Hells Angels-rocker - både i forbindelse med efterforskning og bekæmpelse af rockerkriminalitet som i andre sammenhænge. Lene Espersen skal afhøres af Dan Lynge-kommissionen den 26. april i Østre Landsrets lokaler. Hun har tidligere fået en næse af Folketinget. Det var i 2003, for ikke at have sørget for, at politiet havde styr på den tidligere irakiske hærchef Nizar al-Khazraji.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























