Indsatte skal tidligere i seng

Fængslerne skal spare 70 millioner kroner. - Arkivfoto: Peter Hove Olesen
Fængslerne skal spare 70 millioner kroner. - Arkivfoto: Peter Hove Olesen
Lyt til artiklen

De indsatte i landets fængsler skal en halv time tidligere i seng. På den måde kan man spare 18 millioner kroner om året i udgifter til fængselsfunktionærer. Det har partierne bag forliget om kriminalforsorgen, regeringen og Dansk Folkeparti, besluttet. De nye sengetider er del af en større spareplan, som konsulentfirmaet Ementor har lavet for kriminalforsorgen. Forligspartierne er blevet enige om, hvilke dele af spareplanen der skal gås videre med. Tilsammen skal der høstes 70 millioner kroner af fængslernes budgetter. Resten af besparelserne skal opnås gennem bedre vagtplanlægning, administrative ændringer og ved at få fraværet blandt fængselspersonalet nedbragt. Ansatte stærkt kritiske Konsulentrapporten blev meget udskældt af de ansattes organisation, Dansk Fængselsforbund, da den blev afleveret i slutningen af februar. Og Dansk Folkepartis Peter Skaarup, der har siddet med ved forhandlingsbordet, lægger da også stor vægt på, at det langtfra er alle spareforslag, som bliver til virkelighed. »Jeg er godt tilfreds med, at alle indstillinger ikke tages råt for usødet, for der var bestemt skæverter imellem«, siger han. Blandt andet har partierne droppet et forslag om mere ensartede principper for vagtplanlægning og andre forslag, der ville kunne kompromittere sikkerheden i fængslerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her