Økonomerne jubler netop nu over, at danskerne bruger flere penge end nogensinde på boligindretning, rejser, tøj og andre forbrugsgoder. Men samtidig advarer psykologer og læger i både ind- og udland om, at stadig flere mennesker kommer til at lide af en så overdreven indkøbstrang, at de må i behandling. Det skriver Kristeligt Dagblad »Alt tyder på, at overdreven indkøbstrang - eller shopaholisme - er et problem, vi må tage meget alvorligt, og som er stærkt stigende i hele den vestlige verden«, siger Thomas Nielsen, lektor i psykologi ved Aarhus Universitet. Han refererer blandt andet til en ny amerikansk undersøgelse, som viser, at to procent af den amerikanske befolkning og 10 procent af de yngre kvinder er shopaholikere.
Overforbrug er ved at blive en sygdom
Lyt til artiklen