Forsinket pollensæson øger risiko for høfeber

Øget pollen kan give høfebersymptomer hos mennesker med allergi over for el og hassel. - Foto: Jens Dresling
Øget pollen kan give høfebersymptomer hos mennesker med allergi over for el og hassel. - Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Allergikere over hele landet har de seneste par uger kunnet glæde sig over, ikke at skulle bekymre sig om risikoen for høfeber. Normalt har der nemlig de seneste fire uger været masser af pollen fra el og hassel i luften, men på grund af frosten i hele februar, er pollensæsonen først skudt i gang i går, da pollentallet 2 blev målt for el. Dermed er der lagt op til en kort, men heftig sæson for Danmarks mange allergikere - op mod en million danskere har høfeber på grund af pollen. Heftig sæson i vente Ifølge Astma-Allergi Forbundet er den sene start nemlig ikke en garanti for færre symptomer end normalt hos de ramte. Snarere tværtimod. »Sæsonen for el og hassel bliver kortere i antal dage, og derfor kan det betyde en kort, men heftig sæson for disse to typer pollen,« advarer Janne Sommer, leder af pollentællingen, på Astma-Allergi Forbundets hjemmeside. Øget pollen kan give høfebersymptomer hos mennesker med allergi over for el og hassel, men også hos dem med birkepollenallergi, da pollen fra el og hassel indeholder allergener, der minder om birkens. Frosten først på året påvirker ikke sæsonen for birk eller græs. Seneste start i ti år I de senere år har der overvejende været milde vintre og tidlig eller normal sæsonstart i januar eller senest februar. 2003 var en undtagelse. Her startede sæsonen først omkring 10. marts, som altså alligevel er en uge før dette års sæsonstart. Vi skal tilbage til 1996 og 1987 for at finde senere sæsonstarter end i år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her