Drik mælk og bliv højere

Komælk har mere indflydelse på børns vækst end hidtil antaget. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Komælk har mere indflydelse på børns vækst end hidtil antaget. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Meget tyder på, at børn bliver højere, hvis de drikker meget mælk. Det viser flere undersøgelser, som Institut for Human Ernæring ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) har gennemført. »Vi tror, at mælk påvirker børns vækst, men vi ved ikke, hvad det betyder for deres sundhed på længere sigt«, siger ph.d.-studerende Camilla Hoppe fra instituttet, der netop har indleveret sin afhandling om emnet. Også velnærede børn Talrige gamle undersøgelser har vist, at børn vokser hurtigere, hvis de får mælk. Her kan effekten forklares med, at mælken har leveret de byggesten, der skal til, før et menneske kan udnytte sit genetiske potentiale. »Det interessante ved de nye studier er, at et højt indtag af mælk tilsyneladende også påvirker væksten hos velnærede danske børn, der ikke mangler noget«, siger Camilla Hoppe. Forsøgene viser blandt andet, at mælken påvirker en vækstfaktor, der hedder IGF-I, og at det ikke er enhver form for proteinrige fødevarer, der giver 'vokseværk'. Det ligger fast, at tryllemidlet gemmer sig i den animalske del af kosten, og at det er mælk frem for kød, der giver effekten. Ikke kun proteinet »Vi fandt, at stigningen i koncentrationen af IGF-I ikke var så stor hos de 8-årige drenge, der fik ekstra protein gennem kød, som hos dem, der fik den via mælkeprodukter«, siger Camilla Hoppe og fortsætter: »Det kunne tyde på, at det ikke er proteinet som sådan men noget andet i mælken, der stimulerer vækstfaktoren. Komælk er jo beregnet til små kalve, der skal vokse meget hurtigt, så det virker oplagt, at det indeholder noget, som fremmer vækst«. Lyt til anbefalingerne Ekspert i børneernæring professor Kim Fleischer Michaelsen advarer forældre mod at give børn mere mælk end ellers. »Der ser ud til at være sammenhæng mellem voksnes højde og en række sygdomme. Lave mennesker er generelt mere udsatte for hjerte-kar-sygdomme, mens høje har større risiko for visse kræftformer, især bryst-, testikel- og prostatakræft«. »Men man skal først og fremmest holde sig til de officielle anbefalinger for at sikre variation. De såkaldte mælkedrankere kan udvikle ekstrem jernmangel. Der bliver indlagt småbørn på hospitalernes børneafdelinger på den baggrund«, siger Kim Fleischer Michaelsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her