Mange flere københavnere bliver for fede

Andelen af københavnere med et BMI på over 30 er steget fra 5,5 procent i 1991 til 9 procent i 2004. - Modelfoto: Mads Winther
Andelen af københavnere med et BMI på over 30 er steget fra 5,5 procent i 1991 til 9 procent i 2004. - Modelfoto: Mads Winther
Lyt til artiklen

Københavnerne bliver stadig federe, hvis de skal sige det selv - og det siger ikke så lidt, for de er tilbøjelige til at undervurdere deres vægt. I en spørgeskemaundersøgelse er et repræsentativt udsnit på 5.000 af hovedstadens borgere blevet bedt om at opgive deres højde og vægt, hvorefter sundhedsforvaltningen har regnet på tallene. Voldsom stigning De foreløbige og endnu ikke offentliggjorte tal viser, at andelen af fede borgere med BMI (Body Mass Index) på over 30 er steget voldsomt. »Med BMI på 25-30 er man overvægtig, når man kommer over 30, er der tale om fedme. Antallet er næsten fordoblet på 13 år, efter hvad folk selv oplyser, og vi ved, at mange undervurderer deres vægt. Derfor er der tale om minimumtal«, siger konsulent i sundhedsforvaltningen Michael Krone, der i øjeblikket arbejder med en sundhedsprofil af københavnerne, der ventes færdig til juni. Den vil blandt andet vise, at andelen af københavnere med over BMI på over 30 er steget fra 5,5 procent i 1991 til 7,6 procent i 1999, for at lægge sig på 9 procent i 2004. Værre i resten af landet Alligevel er tallene pæne, sammenlignet med i resten af landet, hvor op mod 15 procent sniger sig op i samme vægtklasse. »Det skyldes, at der er mange unge i København. Blandt de 18-29-årige er der ikke så mange med vægtproblemer«, forklarer Michael Krone. Selvoplyste tal At der er flere fede, end tallene umiddelbart viser, er professor Berit L. Heitmann, Institut for Sygdomsforebyggelse, ikke i tvivl om: »Selvoplyste tal giver ikke det rigtige billede. Når man kontrollerer tallene og måler og vejer folk, viser det sig, at de har oplyst for lav vægt og skrevet, at de er højere, end de er. Man ved også, at des federe de er, des dårligere er de til at oplyse de rigtige tal. Allerede for 10 år siden var andelen af borgere med BMI på mindst 30 reelt 13-14 procent for Storkøbenhavn«, siger Berit L. Heitmann. Hun medgiver, at tallene ligesom andre undersøgelser viser, at der bliver stadig flere fede, men påpeger, at der er mange nuancer. Vi bliver ikke bare tykkere og tykkere. Blandt andet er midaldrende kvinder blevet slankere og slankere i løbet af de seneste 30 år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her