Trods omfattende svindel og dokumentfalsk slap en ung kvinde, der har snydt et stort antal boliglejere for i alt 1,5 millioner kroner, med en betinget dom på et år og seks måneders fængsel. Under retssagen, der foregik i dag i Københavns Byret, erkendte den tiltalte, at hun 54 gange har udlejet op til seks forskellige lejligheder, og at hun samlet har modtaget 1,5 millioner kroner i form af depositum og forudbetalt leje. På grund af personlige forhold At den tiltalte slap med en betinget dom, for det som anklageren betegnede som en umådelig grov forbrydelse, begrundede dommeren med, at den tiltalte ikke tidligere er straffet, at hun allerede har tilbagebetalt en del af pengene og sidst men ikke mindst med udgangspunkt i de personlige forhold. I løbet af retssagen fortalte den 27-årige kvinde grædende om, hvordan hun var kommet ud i et pillemisbrug efter en voldtægt, og at kriminaliteten var opstået i et forsøg på at betale en gæld til de sortbørshajer, hun købte pillerne af. Forsvareren godtog straks dommen, hvorimod anklageren endnu ikke har afgjort, om dommen vil blive anket.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























