Biljagt endte med sammenstød

Betjenten fik heldigvis kun lettere skader. - Foto: Jens Dresling
Betjenten fik heldigvis kun lettere skader. - Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

En 23-årig mands ulyst til at tale med politiet førte tirsdag aften til en politijagt fra Amager til Bårse mellem Næstved og Præstø, hvor han kørte galt, oplyser politiet. Det var en politipatrulje, der i første omgang ville standse manden på Amagerbrogade. Men i stedet for at holde ind til siden stak han af og kom via lufthavnen ud på Køge Bugt-motorvejen. Flere gange under sin vilde kørsel påkørte han politibiler. Værst gik det for sig omkring Hundige syd for København, hvor en af færdselspolitiets patruljer blev skubbet af vejen, så bilen rullede rundt. De to betjente slap dog fra oplevelsen med knubs. Undveg sømmåtter to gange Derefter holdt politipatruljerne afstand til den 23-årige, og man forsøgte i stedet at lægge sømmåtter ud på kørebanen foran ham. De kan dog ikke nå hele vejen over motorvejen, og det lykkedes ham to gange at køre uden om dem. Lige syd for frakørsel 39 ved Bårse holdt Vordingborg Politi klar med endnu en sømmåtte. Det så den 23-årige tilsyneladende og forsøgte at køre fra motorvejen, men kørte galt. Han slap fra ulykken med knubs, men blev for en sikkerheds skyld bragt til undersøgelse på Næstved Sygehus, hvor man også tog en blodprøve for at konstatere, om han var spirituspåvirket. Politiet vidste tirsdag aften ikke, hvorfor han stak af.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her