Først influenza, måske lidt ondt i halsen. Så hukommelsessvigt og manglende koncentration. Til sidst depression. Danske vidensarbejdere - f.eks. it-medarbejdere, læger og journalister - rammes i stigende grad af en stress-lignende sygdom, der har bredt sig hurtigt, skriver Jyllands-Posten. Gennem sit arbejde på Arbejds- og miljømedicinsk klinik på Skive Sygehus og et samarbejde med it-branchens fagforening har Einar Baldursson behandlet ofre for sygdommen. På den baggrund er han ikke i tvivl om grunden til dens spredning. »Deadlines og en øget arbejdsmængde spiller en større rolle i dag end for et par år siden, fordi både it-krakket og terrorangrebet i New York har skærpet konkurrencen og skabt økonomisk panik. Mange ledelser vender tilbage til gammeldags ledelsesformer, der egentlig hører til i industrisamfundet«, siger Einar Baldursson, som mener, at op mod seks pct. af alle it-medarbejdere og i hvert fald tre pct. af alle vidensarbejdere er angrebet.
Ny stress-sygdom rammer vidensarbejdere
Lyt til artiklen