Der er brand på Brønderslev Maskincenter i Brønderslev. Vidner har fortalt om flere eksplosioner, oplyser Politiet i Aalborg. På maskinstationen opbevares der gasflasker af forskellig art. Brandfolk er på stedet Falck i Brønderslev har sendt to slukningstog - seks brandbiler - og har desuden rekvireret assistance fra Løkken. »Der er sket en eksplosion derude, men jeg har ikke fået tilbagemeldinger endnu«, siger supervisor Søren Nielsen fra Falck i Brønderslev. Branden blev anmeldt klokken 20.14, hvor der blev meldt om høje flammer. Der er ifølge de første oplysninger kun industri som naboer til maskincentret, der til daglig reparerer landbrugsmaskiner. Der er ingen meldinger om tilskadekomne.
Brand med eksplosioner i Brønderslev
Lyt til artiklen