Efter 39 år som øverste myndighed i Brøndby Kommune skifter Danmarks hidtil længst siddende borgmester sin kæde og al kommunalpolitik ud med børnebørnenes legetøj. Kjeld Rasmussen (S) forlader Rådhuset i Brøndby den første juli i år, skriver Jyllands-Posten torsdag. »Jeg forlader det hele. Jeg skal hellige mig mine børnebørn, jeg skal lave mere gymnastik, og jeg skal have skrevet nogle bøger,« proklamerer borgmesteren. Den juridisk uddannede politiker blev valgt til kommunalbestyrelsen i Brøndby i 1958 og har været borgmester i byen siden 1966. Han var medlem af KL's bestyrelse fra 1970-1982, medlem af KL's Formandskab 1986-1998 og næstformand i KL 1997-1998.Kjeld Rasmussen afløses 1. juli af sin partifælle Ib Terp.
Brøndbys bykonge abdicerer
Lyt til artiklen