Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) er ankommet til Bagdad, hvor han mødes med shiamuslimernes politiske leder, Ibrahim al-Jaafari. Ibrahim al-Jaafari, leder af partiet Islamisk Daawa (Opråb), og regnes for én af de mest populære i Irak. Han er samtidig den mest sandsynlige kandidat til at blive premierminister i Irak. »Vi drøftede fremtiden for den internationale styrke i Irak, og vi er enige om, at det er vigtigere at tale om de irakiske sikkerhedsstyrkers kapacitet end om tidsplaner«, siger Anders Fogh Rasmussen ifølge Ritzau. Flere andre internationale ledere, som George W. Bush og Tony Blair har tidligere været på overraskelsesbesøg i Irak. Den danske statsminister er i øjeblikket på rundtur i Mellemøsten og skulle ifølge planen rejse til Egypten i dag. Tirsdag og onsdag opholdt Anders Fogh Rasmussen sig i Israel, hvor han har drøftet den spændte situation mellem palæstinensere og israelere. Besøget i Irak kommer dagen efter Iraks nyvalgte parlamentarikere holdt deres første møde i parlamentet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























