Politiet frikendt for dødsfald for anden gang

Lyt til artiklen

Der er ikke grund til at kritisere fire politifolk for deres handlinger, da en 21-årig mand fra Løgstør i juni 2002 afgik ved døden, mens han var i deres varetægt. Det siger statsadvokat Elsemette Cassøe fra Statsadvokaturen i Aalborg, der har undersøgt sagen for anden gang. Ifølge Retslægerådet har det ikke været muligt at fastslå den endelige dødsårsag. Men Retslægerådet har ikke fundet faste holdepunkter for, at den unge mand døde af kvælning, skriver statsadvokaten. Man mener stadig, at dødsfaldet skyldes uventet hjertestop. Det blev forårsaget af en kombination af voldsom fysisk aktivitet, sammen med indtag af alkohol og hash og iltmangel. Det sidste skyldtes, at den unge mands vejrtrækning blev hæmmet, fordi han lå på maven med armene fikseret på ryggen. Derfor har statsadvokat Elsemette Cassøe skrevet til Rigspolitiet for at få vurderet, om betjente i fremtiden skal være varsomme med at lejre anholdte på maven.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her