Undervisningsminister Bertel Haarder (V) vil kun være med til at forbedre studerendes mulighed for at holde barselsorlov, hvis det kan ske uden at bruge flere penge på SU-støtte. »Den danske uddannelsesstøtte er næsten dobbelt så høj som i det land, der har den næsthøjeste uddannelsesstøtte. Derfor er SU-området det sidste sted på mit ministerområde, hvor der skal bruges flere penge«, siger Bertel Haarder til Ritzau. Ønske om mere barsel Studiechef ved Københavns Universitet Jakob Lange slår lørdag i Berlingske Tidende til lyd for, at studerende bør have økonomi til at holde et års barselsorlov lige som alle andre. Socialdemokraterne er indstillet på at udvide de studerendes barselsorlov og at finde pengene til det. SU-ordfører Thomas Adelskov har ikke lagt sig fast på, hvor de eventuelt skal komme fra. Flere får børn under studietiden Nye tal fra SU-styrelsen viser, at flere og flere unge vælger at få børn, mens de studerer. I 1994 havde 10 procent af de studerende på en videregående uddannelse børn. I 2004 steg antallet af studerende forældre til 14,2 procent. Ifølge specialkonsulent i SU-styrelsen Stig Garsdal oplever studerende, der får børn under studiet, dobbelt så tit som andre studerende, at deres SU-klip slipper op. Studerende med børn hører også til dem, der står tilbage med den største studiegæld.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























